IVÆRKSÆTTERI
Mærketiltag 1: Kultur- og Iværksætterunivers
Formål:
- At skabe en fysisk såvel som kulturel ramme for iværksætteri og kultur i alle afskygninger.
- At hjælpe nystartende og igangværende iværksættere.
- At give alle kommunens borgere et livligt kulturhus med udstillinger, åbne værksteder og mulighed for at være de lokale iværksætteres publikum/kunder.
Indhold:
Et iværksætterværksted, hvor iværksættere kan:
- Eksperimentere og udvikle
- Sparre med andre iværksættere
- Få rådgivning af en kommunalt ansat i projektudvikling og finansiering
- Få umiddelbart feedback fra stedets besøgende ved åbne værksteder og udstillinger
Et mangfoldigt kulturhus, der emmer af skaberkraft, kreativitet, glæde og vitalitet. Et hus, der udover at rumme iværksætterværksteder også byder på udstillinger, musik, teater og en hyggelig café.
Kultur- og iværksætteruniverset skal ligge i en af kommunens mindre byer, så det kan fungere som kraftcenter for områdets udvikling: tiltrække iværksættere, kunstnere, turister, tilflyttere og erhvervsdrivende m.m.
Kommunen skal i samarbejde med lokaludvalg skabe de fysiske rammer og understøtte muligheden for socialøkonomisk drift.
Mærketiltag 2: Mikrolegater til grønt iværksætteri
Formål: At understøtte Middelfart Kommunes vision om ”Grøn Vækst” ved at give økonomisk støtte til igangværende og nystartende iværksættere med miljørigtige projekter
Indhold: Iværksættere med miljørigtige projekter skal hjælpes i gang i opstartsfasen med mikro-legater fra kommunen. Derudover skal iværksættere med eksisterende og lovende miljørigtige projekter kunne få et mikrolegat fra kommunen, hvis de har økonomiske problemer.